fredag den 29. januar 2010

Kære familie.

Så er der nyt om vores familieweekend den 9. og 10. oktober.

Vi har ændret vores første prioritet, som var Trollhytten i Gjern pga årstiden. Vi kan jo nok ikke påregne at være ude om aftenen, og da nogle af sovepladserne er i selvstændige hytter, kunne vi få problemer med at høre de børn, der går i seng føre vi andre.

Derfor gik jagten videre, og vi har lejet Kvinten i Snejbjerg. Den har også den fordel, at den kan lejes for kun lørda og søndag, og så er den noget billigere.

Vi har lejet den fra lørdag d. 9. okt kl. 10.00 til søndag d. 10. okt. kl 15.00, og den koster kr. 2500,00 + rengøring (som vi ikke kan slippe for) kr. 500,00.

Der er 4 soverum hver med plads til 10 personer + 2 lederrum hver med plads til 4.
Det bliver derfor nødvendigt med lidt familiesammenføring, men det håber vi, I alle er med på.
Vi forestiller os, at to til tre søskende med familie kan dele et rum evt. kombineret med et par "gamle".

Helene og Gert får et lederrum til deling med et andet par "gamle".
Der er også ca. 12 ekstra madrasser, som kan fordeles.

Dette til orientering og kryds i kalenderen.
Nærmere følger.

Kærlig hilsen
Bente og Ivan

søndag den 24. januar 2010

Rigi





Igaar var vi en tur paa Rigi. Nedefra taagen op til solen!
Kärlig hilsen Werner og Mie



onsdag den 20. januar 2010

Skal vi ikke snart se et billed af det nye familie medlem i familien Schriver?

søndag den 17. januar 2010

SÅ er vi også på bloggen, langt om længe


Hej alle.

Ja, så er vi også endelig RIGTIG på, og glæder os til også at levere et par indlæg. Først vil jeg dog gerne lige gratulere i Frederikshavn med den lille ny - tillykke Ane og Peter. Glæder os til at se billeder og høre om det hele.

Vi nyder livet i Støvring, men er alvorligt ved at blive træt af sneen - dvs. mest mor, der ikke kan cykle! Børnene og Torben nyder det i weekenderne, hvor der bliver arbejdet på snehulerne... Vi har nemlig én på hver side af huset, noget skulle vi jo gøre med al den sne.
Vi håber, at alle har det godt og er kommet vel over juledagene og nytåret.
Mange hilsner fra
Berit og Co.

torsdag den 7. januar 2010

Som lovet..

Vi er med!! Juhuu!! - (skulle bare lige se om det med bloggen virker ;-))

onsdag den 6. januar 2010

Det var nu godt med den klimakonference ....






Sne i mængder. Det er dejligt at opleve, at det kan blive vinter endnu - vi nyder det - men det er sikkert surt for andre.
Kærlig hilsen
Carsten