onsdag den 13. april 2011

Berlin i april!!

































































































Jeg har været på en sviptur til Berlin, sammen med strikkeveninderne og Nilles Busrejser. Her havde vi en guide Thomas, han bombarderede os med alt, hvad der er værd at fortælle om Berlin - man må sige han kunne sit pensum ( har studeret historie). Berlin er en meget spændende by at besøge - den er så kontrastrig.

De første 5 fotos er fra den bevarede mur på 1,3 km, her har kunstner fra hele verden, begået det ene kunstværk efter det andet, kreativiteten er helt fantastisk.

De næste 3 fotos - er fra Stasi-fængslet - dette besøg var noget der gik dybt ind under huden, guiden Mike var rundviser - han var tidligere straffefange og kunne tale dansk (autodidakt) han startede med en brugsanvisning på dansk til en vaskemaskine, hans største ønske var at flygte til Danmark. Han blev løsladt 3 uger efter murens fald, uvidende om den historiske begivenhed.

Hans første handling i friheden, var en tur til Sønderborg, han fortalte, at det var en meget uvirkelig oplevelse. Mike ejer et Dannebrog, det hængte han i sit vindue, da vores flag blev brændt af, rundt omkring i de muslimske lande, så han brænder meget for vores land. I dag er Mike ustyrlig lykkelig over, at det er ham der har fængselsnøglerne, derfor viste han dem stolt frem, dette besøg vil jeg sent glemme.

Den fine bygning er Merkels residens - endnu da.

Ja så kan i vel gætte det sidst foto - for en ordens skyld - fra venstre Ellinor - mig - Yda og Merete.

Stor Berliner hilsen

Helene


P.S. nr. 3 og 4 foto synte jeg er så godt malet,(kommer til at tænke på Edvard Munks "Skriget") det fortæller så stærkt Østberlinernes enorme følelser for begivenheden - tvivlen - bliver der løsnet skud - kan vi vende tilbage, alt var så usikkert for befolkningen, hele kloden rundt, var der stor glæde over den fredelig sammensmeltning.