15'000 km fra Bali

Hallo zämme,

I löbet af 14 dage oplever vi 2 total forskellige landskaber. Men forskellen er egentlig kun temperaturen. Vi föler os begge steder meget tilpas og ville ikke miste det ene.

m.v.h.

Mie og Werner

Bali igen!

Selamat semua,

Her nogle faa billeder fra vores Balirejse. Det er nogle indtryk fra forskellige steder vi har väret men ogsaa fra en fantastik födselsdag i Bali-Style paa SuaBali samme med vores venner! Ogsaa denne gang har vi nydt vores ophold paa Bali i fulde drag.

m.v.h

Wayan Werner dan Made Mie

Balloneventyrligt...

Hej kære familie!

Endelig lykkedes ballonfærden - hold da så lige op - for en tur!!!!

Mange tak til jer - for denne oplevelse - vel den bedste gave jeg nogensinde har fået - tror jeg nok - eller så vidt jeg husker.

Vinden bestemmer jo alt på sådan en tur - vi satte ballonen op i Virklund - vinden var i syd vest - d.v.s. vinden var lige nøjagtig i det hjørne hvor jeg ville ha´den. Vi fløj tæt på Sorring, kunne se "Hjørnet", vi var tæt på Gjern - endnu nærmere på Røgen, jeg kunne tydeligt se mit fødehjem, Anbæk fløj vi hen over, her så jeg huset, vi boede i - i en kort periode, Hammel og Frisenborg var lidt ude i horisonten, så var vi ikke bare så heldige??? Vi landede på en kornmark i Skjød kl ca 2130, -her blev vi slået til Ridder, døbt i champagne - så nu vil vi gerne tiltales som Ballongreve - og grevinde af Skjød, lidt har jeg at ærge mig over - havde vi landet på Frisenborg, havde det været titlen (måske lyder det lidt mere fornemt) "fint skal det være", nåh pyt, vi er taknemmelig over den perfekte tur, oven i hatten fik vi 2 timer i luften, i stedet for 1 time, som vi blev lovet. Karen, Carsten, Henriette, Håkon og Aske overværede vores himmelfart, det var hyggeligt i kom, tak for det. Carsten var sej, han forfulgte os i sin bil, jeg tror han nåede at blive godt sulten.

Tilbage har jeg en lille gættekonkurence: Hvor er det sidste foto fra?

1000 knus til jer alle.

Gert & Helene

Er familien Thomasen i Live?

kære venner! det er længe siden der har været livstegn her på "kanalen".Carsten og jeg har jo været i Sierra Leone i Påsken på delvis arbejdslejr og skabe kontakter og være støtte til projektet. For os var det en god oplevelse at se at ikke alt var ødelagt efter borgerkrigen. og at de igen var igang med at undervise elever på "landbrugsskolen".Vi har igen prøvet at leve af ris og fisk og vi har begge tabt 2 kilo på de 12 dage opholdet varede. Vi er sluppet uden problemer, men flere af vore rejsefælder har været indlagt på sygehus til obs for malaria og mave infiktion.
Carsten har travlt med at lave film fra turen. Håber alt vel i familien rundt omkring
kærlig hilsen
Karen

Hej alle, nu har jeg lært at tage billeder fra hard disk til computer og videre her til bloggen.

Så mangler jeg bare at kunne rotere billeder, uploade dem så de ligger ordentligt i indlægget på bloggen, kunne lave tekst omkring billederne og................. Det lærer jeg nok aldrig så derfor ser det sådan her ud - det var nemmere kun at have et barn......

Nå men lidt forklaring til billederne følger her.

Alba er ved at lære at hjælpe med at dække bord - det tager lidt overhånd, når der ikke er nogen, der styrer det. Hun kan nemlig selv nå tingene i skuffen og rykke den ud, kan hun også.

Hun styrer vuggestuen med hård hånd - er i hvert fald ikke bange for de store drenge, de må jo flytte sig, hvis de sidder der, hvor hun skal kravle eller gå.

Philip har fået sin allerførste slikpose nogensinde - den er han meget stolt af. Ingen tvivl om, at det smager godt.

Han er knap så kry i vuggestuen - synes i hvert fald, at det er træls, når de andre ikke er søde mod ham. Og herhjemme har han ikke fundet ud af endnu, at når Alba sidder i højstol - han står ved siden af for at snakke og hun så klasker ham en --- at han bare kan gå væk. Nej, hyle lidt og kalde på mor.

Vi har endelig fået en afklaring mht. Philip - efter 2 års kamp og en mulig afslutning fra børneambulatoriet, fik han endelig en henvisning til en børnefysioterapeut. Og så skete der noget - hun fik sat ting i værk og vi fik en ny gennemgående læge og svar på alle vores spørgsmål. Derudover fik vi en genoptræningsplan til kommunen, så nu står vi ikke alene med træningen af Philip. Det var bare dejligt, men lidt skræmmende, at når man har en diagnose, der ikke findes i systemet, så falder man ned gennem alle sikkerhedsnet.

Og Emilie - billedet er fra nytårsaften. Hun hygger sig i 3. klasse - er blevet meget glad for badminton efter springgymnastikken pga en brækket arm blev valgt fra. Hendes klasse skal lægges sammen til en større næste år - det bliver dejligt, så der er flere at vælge imellem, når man skal lege. Hun går og venter på, at de går igang med den nye skole i Frederikshavn, der kommer til at ligge en spytklat fra os. Den hun går på nu ligger 5 min. på gåben - men den nye vil kun være 3 min på gåben. Emilie og dovenskab længe leve......:-)

Og så er Emilie blevet "mormor" til 2 kaninunger - dem er hun bare så glad for. Og jeg er glad for, at de er ude ved hendes far:-)

Der kommer snart info om familietur - lejren er booket.

Hyg jer alle til vi snakkes ved.

Kærlig hilsen

Alba, Philip, Emilie, Ane og Peter