Da eleven blev til politibetjent

Herlig weekend i København

Næsten hele familien, dog ikke Emilie, Philip og Peter, var i hovedstaden for at se, om Johan klarede skærene og fik overrakt beviset på, at han kunne indgå i den danske politistyrke. Netes familie Poulsen var også med.

Han klarede det, og det var et meget lykkeligt og afslappet par, der forlod politiskolen, men selvfølgelig også noget vemodigt, for som vi kunne fornemme, så har Johan været en rigtig god kammerat og en vellidt elev.

Derefter festede vi på Dannebrogsgade med mexikansk mad og rigtig god rødvin m. m. Vi havde en rigtig god aften med snak, grin og spil.

Lørdag var vi på strøgtur. Om aftenen gik tuten til Tivoli i regnvejr. Flot juleudsmykning og flot lysshow ved søen. Vi faldt i Grøften for spise. Da vi kom på ret køl igen, var det blevet tørvejr og måneskin, så vi tog en ny omgang i haven uden paraplyer.

Alt i alt må vi sige,at vi havde en fantastisk weekend og de to tykmavede klarede det med bravour.

Kærlig hilsen

Karin og Gert

Ja, så gik det alligevel galt.
Det var ellers så flot inden jeg trykkede på udgiv indlæg, med rette tekst ud for rette billede, men uvist af hvilken grund ændrede det sig, så nu må evt. interesserede selv prøve at stykke det sammen!!! Øv, øv, øv.
Var der nogen der sagde: nyt kursus!!!

nu skal vi fortælle jer om ...... eller lidt om vores krydstogt:

Efter et par dage i New York med rundvisning på Manhatten, møde med bl.a. det pulserende liv på Broadway, 5. og 7. avenue og et kig på byggepladsen, hvor de to tårne stod, gik turen videre til Boston, hvor vi gik ombord på vores skib med kurs mod Den republikanske Republik.

Videre til Sct. Thomas, hvor der stadig er meget, der minder om dengang, Danmark ejede øen.

Næste stop var Sct. John Antigua, hvor vi gik/kørte 18 huller i 35 gr. varme.

Næste stop var Barbados, hvor vore forventninger om hvide strande holdt stik, men vi havde meldt os til en tur rundt på øen med besøg bl.a. på en tidligere sukkerrørsfarm og en rom-fabrik.

Så kom turen til Curacao, hvor vi lavede vores egen udflugt med lokal guide rundt på den skønne ø og sluttede af med en dukkert i det Caribiske Hav

Øen er delt af en fjord med denne store bro, som ses i baggrunden.

Havnen var ganske idyllisk, det er vores skib i baggrunden.

Og så kom vi til Aruba. En ø, jeg i hvert fald aldrig har hørt om før, men en rigtig dejlig ø, hvor vi ligeledes lejede en lokal guide til at køre os rundt på øen, som ikke er ret meget større end Mors.
Men også et rigtig dejligt sted.

Nu satte vi kursen mod fastlandet, nærmere betegnet Guatemala, hvor vi første gang stødte på Mayo-kulturen med dens mange shelters og gravpladser m.m. Meget spændende.

Desværre mistede vi en af vore rejsefæller her. Han blev skudt ved et hold up på den belgiske kirkegård, hvor han og en medrejsende var taget hen. Han døde senere på hospitalet.

Ivan og Anna Grete spiller shutler ombord på skibet.

Da vi kom til Belize mødte vi Maya-kulturen for alvor. Efter en lang tur i land med tenderbåde, da skibet ikke kunne lægge til kaj, steg vi ombord i busser, som fragtede os til et mayaområde med spændende seværdigheder fra mayacivilationen.

Så har vi lagt til kaj i Mexico. Vores nærmeste nabo var et Hollands krydstogt-skib. De er bare store. Vores var på 13 etager og vi boede på 11.
Der var 10-12 restauranter, teatersal med forestilling hver aften, casino med natclub, fitnes-center, golfudslagsbane, div. forretninger, 3 pools og mange mange andre muligheder for "underholdning".

Vi købte dem ikke!!!

Costa Maya i Mexico blev voldsomt ramt af orkanen Catrina. Vi lejede en golfbil og kørte lidt rundt på egen hånd. Overalt så huse ødelagt af stormen, vegetation ødelagt af saltvand men de er i fuld gang med genopbygningen.

Her havde vi også lidt tid til at nyde deres dejlige strande og få en snak med lokalbefolkningen.

Så havde vi en dag på havet, inden vi anløb havnen i New Orleans.

Her fik vi en rundvisning i de af Catrina ødelagte områder af byen. De er også her i fuld gang med genopbygning
men der mangler meget endnu. Vi blev inkvarteret i den franske bydel, som ikke var berørt af orkanen. I gåafstand fra Bourbon Street. Det uofficielle slogan her i jazzens fødeby er "let the good times roll" en livsnydermentalitet, som efter vores opfattelse ikke er så karaktisk for byen mere. Bourbon Street minder faktisk mere om Jomfur Ane gade - med høj høj musak -mange barer - og meget få steder, hvor man kunne høre jazz. Men vi fandt et par rigtig hyggelige steder.

Det ene sted fik vi jazzbrunch

Og her spiste vi en lækker middag med denne jazz-trio som underholdning.

Herefter havde vi en rigtig god hjemrejse, men der gik en uges tid, inden vi fandt ind i rytme og sovetid her i dejlige Danmark.

DE kærligste hilsner

Bente og Ivan

PS. Det er længe siden, jeg har lavet et indlæg med billeder, det faldt mig utrolig svært og tog meget laaaang tid, så det kan være, vi med jævne mellemrum skal have kursus igen!!