søndag den 28. december 2008

Hvem går rundt og fryser.....



Glemte huer og frakke!
Tak for sidst, håber alle er vel hjemme igen. Vi er ved at være i normal gænge, vores lille dyt er i garage - det var den tilpas med.
Kærlig hilsen Gert og Helene

torsdag den 18. december 2008

VI
ØNSKER
JER ALLE
EN RIGTIG
DEJLIG JUL
SES DEN. 26.DEC.
FRA OSKAR, VILFRED,
CARL EMIL, KLAVS
OG LENE

fredag den 12. december 2008

Så er vi klar til at blogge igen.
Han er nu i fin trivsel, da han tager på som planlagt. Og vi har bestemt at kalde ham Philip. Osvald blev hans kaldenavn inde i maven, men det går vist ikke her i den virkelige verden!!!!
Dette her billede er et af de første taget af ham efter han er kommet på intensiv afdelingen og blevet koblet til alle maskinerne. Det viser, hvor væskefyldt han er i sin lille krop.
Det første billede af storesøster med lillebror. Det var en længe ventet dag. Hun er bare så stolt af ham og tog det rigtigt pænt, da vi var på sygehuset. Det var lidt svært for hende at undvære hendes mor og hverdagen hjemme, men hun var så tapper.

Og sådan her ser han ud idag. Det blev taget den sidste dag vi var på sygehuset, hvor vi for første gang gav ham noget "rigtigt" tøj på. Det blev lige pludselig til en rigtig baby.
Det har været et hæsligt og hårdt forløb, men nu er vi bare lykkelige for, at det går efter bogen. Vi skal ikke tænke på noget ift. hans udvikling og evt. følger for ham senere i livet. Det er nu kun opdragelsen af ham, der kan kikse!!!!!
Vi glæder os til at se jer alle 2. juledag.




onsdag den 12. november 2008

Nyt medlem af familien

Hej alle,

så er der lige tid til 5 min ved tasterne. Vores lille rækkehus er præget af oprydningskaos og ommøblering, så der kan blive plads til vores lillebror. Det nåede vi jo ligesom ikke inden hans hurtige ankomst. Når vi er mere på plads, skal vi nok smide nogle billeder af ham ind på bloggen.

Lige nu er vi hjemme på orlov - desværre ikke udskrevet endnu. Vi kom hjem onsdag i sidste uge og var så til kontrol vejning i mandags. Der havde han kun taget 40 gram på og det er ikke nok. Han skulle have taget 25 gram på om dagen. Derfor skal vi til vejning igen i morgen torsdag. Forhåbentligt går det bedre - ellers frygter vi, at vi bliver indlagt igen til sondemadning. Det er en frygt, vi har - vi har ikke "turdet" spørge, hvad der sker imorgen, hvis han ikke har taget nok på:-)

Vi krydser fingre og håber det bedste.

Mange tak for alle hilsenerne gennem mor og far. Det var dejligt.

Knus fra os.

lørdag den 8. november 2008

Billedrammer

Hej igen

Som I saa paa foregaaende indläg, havde Werner i torsdags vernisering. De förste billeder som 
gik, var dem som Gert (Skipper) har lavet rammerne til, der var endda en som gerne ville köbe rammmen, men uden billed, alsaa Gert du maa igang med at producerer. Ellers var Werner meget tilfreds med salget. 
Den näste vernisering er om 14 dage - dengang med jazzbogen som Werner har lavet sammen med Paul (formanden for jazzklubben). Bogen har 180 sider og 700 billeder, bogens titel er : jazz in Bülach- 40 jahre jazz in Bülach. Saa nu har han tid til at modtage "fremmed fra danmark".
I morgen har vi Bülacher dog-mesterskab, hos Peter og Heidi, Werner pröver at genvinde pokalen igen!
KH Mie

mandag den 3. november 2008
















Jeg prøver igen!!!


Ivan har sendt en mail med oplysninger om, hvordan I kan se vore billeder fra vores helt fantastiske tur til Vietnam. Hvis I har lyst, håber vi meget på, det virker!!!
Men jeg vil alligevel øve mig lidt på at sætte billeder ind på bloggen og ganske kort fortælle lidt om, hvor vi har været.
Vi startede i Saigon, var ude at se nogen af de 250 km lange tunler, hvorfra vietcon udøvede deres "guirillakrig" og selvfølgelig byen Saigon. Var en tur i Mekongdeltaet og se bla. verdens største flydende marked.
Fløj derefter til Danang, som ligger i midtvietnam, med afstikkere til Hojan( en fantastisk dejlig by) og Hue(kejserbyen), sejlede på parfumefloden, som 2 dage efter var steget flere meter i vandstand.
Fløj derefter til Hanoi, hvor vi så ho chi min mausolæet udefra(han var til ny konservering, så vi kunne ikke komme indenfor), men vi så hans "lille" hytte", som ligger i præsidentpalæets park, der nu bruges til repræsentative formål. Desuden var vi lige et lille smut forbi prins Henriks` farfars hus(eller palads). Han var en stor mand i Vietnam. Prins Henrik tog faktisk sin studentereksamen i Hanoi.
Jamen jeg kunne blive ved, men vil dog nøjes med til slut at fortælle, hvor jeg fejrede min 64 års fødselsdag. I de mest fantastiske omgivelser, nemlig på Halongbugten, hvor vi sejlede rundt mellem fortsættelsen af "Kinas bjerge". Det er de mærkelige "sukkertoppe", som I kan se på et af billederne. Vi overnattede på skibet og vågnede op til en utrolig flot udsigt. Sejlede forbi flere "landsbyer", som er bygget i vandet ud fra øerne. Et helt lille samfund med egen skole, marked mv. Var også i land på en af øerne, hvorfra vi kunne bade. Sejlede ind til en af de andre øer, hvor der var mulighed for at se det hele lidt fra oven.
Lige bortset fra vejret i Hue, var alt bare vellykket. Men her regnede det i lårfede stråler, og gaderne stod under vand i meget af byen. Har lige set i TV avisen, at Hanoi er ramt af skybrud.
Vi var 23 rejsedelstagere, søde og sjove mennesker. Vi gik godt i spænd allesammen. Havde en fantastisk rejseleder(Søren), som bare vidste, hvad det drejede sig om, både hvad angår Vietnams historie mv., og bare kunne det der med at få os indlogeret i en fart. Der gik ikke 5 min. fra vi kom til et nyt hotel og til vi havde vore værelser og ikke mere end 5 min yderligere inden vi havde vores bagege. Det er bare meget værd, når man stort set bor i en kuffert i mange af dagene.
Det var lidt om, hvad vi lige nu er fyldt op af mht oplevelser.
Jeg vil slutte med at ønske jer alle en dejlig uge.
Kærlige hilsner fra
Bente og Ivan





søndag den 2. november 2008

Det er simpelthen umuligt …



Klik på billederne for forstørrelse.
… at blive siddende ved sit arbejde, når der er et vejr, som næsten gør det muligt at se til Sverige fra køkkenvinduet!
Så jeg gik (læs kørte) en tur i Vandværkskoven, mens jeg hørte højmesse fra Viborg domkirke i bilradioen! En udmærket kombination!
Derefter en tur ad Vrangbækvej, hvor morgenrimen stadig var urørt.
Kærlig hilsen Carsten

Vinterferie





Hallo allesammen, naar vi ikke hörer fra jer, saa melder vi os igen. Vi har väret en tur i Tessin, billederne er fra 1. og 3. dag.

Werner vil gerne se jer alle til hans vernissage paa torsdag.

Undskyld billederne er i den forkerte räkkefölge. Bente og Iva  hörer vi ikke noget om jeres Vietnam rejse? Nu da I har väret paa kursus.
KH Werner og Mie

torsdag den 9. oktober 2008

cykeltur




Igaar var Janik og jeg en cykeltur rundt omkring lufthavnen, vi havde fint vejr körte over panzerpisten (militäromraade) , spiste til middag i lufthavnen , derefter langs floden Glatt, ialt 27 km, godt klaret Janik !

KH Mie

mandag den 6. oktober 2008


Endnu en øvelse for at holde det ved lige!!!!
Vi har været til bedsteforældredag i Alex´ børnehave.
Det var en rigtig god oplevelse. Han var virkelig god til at vise os rundt og fortælle.
Nu nærmer tiden sig, hvor vi drager østpå. Til dem der ikke ved det, tager vi til Vietnam på onsdag
Vi håber på en rigtig god tur.
Ha´ det godt så længe.

Kærlige hilsner fra
Ivan og Bente

torsdag den 25. september 2008

Flere edderkopper fra haven ...

(Klik for forstørrelse)
nu blitzer edderkoppespind i graner
hen over skoven trækker morgensvaner
hvert nattedyr forsvinder i sin hule
Guds sol er stået op
den varmer koens krop
og hestens mule

på kran og traktor spændes brune arme
der hænger dyner ud af vindueskarme
nu fodres børn i lejlighed og hytte
Gud lad min dovne krop
få lyst at springe op
og gøre nytte

Ester Bock ”Psalt” 1977

KH Carsten

mandag den 22. september 2008

Så'r der fo'bold!


Vi var til festlig dobbelt femårs fødselsdag i Skjørring i weekenden - mens "de andre gamle" legede med bloggen. Der var dømt fo'bold!
KH Karen & Carsten

søndag den 21. september 2008

mon det lykkes



hvad siger du så Helene!!!!

Billedet er fra vores ferie i Egypten.

Tak for undervisning.

Til Gert og Karin siger vi for sidst. Rigtig godt initiativ.

lørdag den 20. september 2008

en hilsen til fødselaren fra eleverne












Efter vel overstået frokost og snakke , snakke, bla, bla ja så gik vi i krig med undervisningen. Lige bortset fra, at jeg fik lavet sproget om til vietnamesisk og ikke kunne får det tilbage til dansk, sådan lige umiddelbart, så går det godt med en god læremester og forhåbentlig et par gode billeder fra vores fantastiske tur til Amden. Vi sender alle vore bedste hilsner og ønsker dig alt godt i dit nye år.
Hils hele familien.
Kærligste hilsner fra alle eleverne
Bente

PS. læreren efterspørger en karakter for veludført arbejde....på en skala fra 1 til 10.

torsdag den 18. september 2008

Jamen vi har også været afsted...


Så har vi lige afsluttet vores ferie på Øen Djerba i Tunesien. Formålet med turen var afslpning, solbadning og nyde hinandens selskab, og det lykkedes med succes;o) Der skal så lige siges, at næste gang vi mødes til familie Tamtam, skal i ikke spørge Regin hvordan det går med at spille Yatzy.... Det ham lidt på at han ikke kan slå mig, efter utallige forsøg. Så gik vi over tila t spille kort, men ak, det gik ikke bedre for ham... Så det nævner vi ikke noget om....


Men derudover tilbragte vi stort set alt vores tid ved poolen og fordybede os i hver vores Stieg Larsson roman. En Enkelt aften kørte vi en tur ud på quad(firehjulet scootere). Det var en guidet tur, hvor vi kunne konstatere at Djerba ikke er andet end sand og hoteller. Men så fik vi heller ikke dårlig samvittighed over at ligge dagen lang ved poolen.


Hotellet "Djerba Paladien" var perfekt og absolut intet at klage over og med all inclusive, skulle vi absolut ikke tage stilling til andet end om man skulle ligge på maven eller på ryggen (store beslutninger) En enkelt dag brugte vi 3 timer på Wellnisse - totalt kropsforkælelse med hammam, diverse behandlinger og massage - kan absolut anbefales. Det siges at den nye hud farve vi har fået os, skulle holde længere efter sådan en om gang. Man alt ialt en skøn uge plukket ud af kalenderen midt i travl hverdag - det er helt undervurderet...


PÅ mandag starter jeg hos Billund lokalpoliti hvor jeg bla skal sidde i paskontrollen i Billund Airport i et par uger - så kig forbi;o)

lørdag den 13. september 2008

Der går en edderkop...
























Hej familie!
Lige for tiden har vi det ene kunstværk efter det andet i haven - det er et fantastisk lille dyr, den edderkop.
Hilsen Helene

fredag den 5. september 2008

konkurrencen slut

Lösningen er:

1. Grindelwald Bahnhof
2. First Wetterhorn
3. Grindelwald med de snart versvundene Gletscher
4. First med blik mod Mönch og Eiger
5. Spiez med ved Thunersöeen
det var kun endagstur, den tur vi har faaet af jer gaar over Berninapas til Südtyrol ,der bruger vi et parr dage

altsaa Karin og Gert har igen de fleste rigtige lösninger !
Prisen kan indlöses i weekenden.

søndag den 31. august 2008

Igen en feriekonkurrence






Saa har vi ogsaa väret paa en tur, hvor var vi henne? Hvad hedder bjergene?
Förste pris: 5 gang menue paa Hans Hallergasse !

lørdag den 23. august 2008

Slugt en badebold.......

Ja, så er der ved at komme meget mave på hjemme hos os.
Så meget, at de fleste forsigtigt spørger, om terminen ikke er regnet forkert eller om vi er helt sikre på, at der ikke en 2-3 stykker.

Begge dele har ikke noget på sig - af gode grunde ved vi jo helt nøjagtigt dato og næsten klokkeslet for indtruffen graviditet. Og det med flere er også udelukket via vores skanninger.

Så efter bogen ville jeg have knap 3 uger tilbage inden jeg skal på barsel, men er desværre tvunget til en halv sygemelding de sidste 14 dage. Derudover er der nogle omsorgsdage med videre der skal bruges, så jeg har sidste dag 5. september, hvis alt går vel.

Det er ikke bækkenløsning eller anden dårligdom, der hindrer mig i at være på benene en hel dag. Det er simpelthen en muskulær smerte, der udløser lidt for mange plukkeveer.
Jeg må jo i de sidste 7 år have trænet dem så meget, at de nu har svært ved at give sig i det tempo, som de skal................!!!! Yeah right.

Så alt i alt har jeg det strålende, men jeg tror Peter er ved at være træt af at bokse med mig om at slappe lidt af. En dag hvor mit forpinte ansigt ikke helt kunne skjules, mente han at vide, at han også havde noget at skulle have sagt. Det var jo også hans barn.
Godt så, så måtte jeg vist hellere begynde at lytte lidt til kroppen. Noget jeg ellers "prædiker" på arbejde, men det er ikke nemt altid selv at efterleve dette.

Emilie glæder sig helt vildt - hende og mormor kalder barnet Osvald, så forhåbentligt bliver det ikke en pige. En dag sagde jeg til hende, at hvis vi ikke lige havde fundet et hus at bo i, når babyen skulle til at sove i eget værelse, kunne det blive nødvendigt at sætte en seng ind til hende. Hvad hun sagde til det????
Det var helt fint; der var bare lige det, at når hun skulle lave lektier, mente hun ikke, at det var så god en ide. Der kunne hun altså ikke hjælpe os med at passe babyen...
Meget godt tænkt - hun bliver en god storesøster.

Kærlig hilsen fra os.

tirsdag den 12. august 2008

Ny konkurrence ... hvor var vi?

(klik på billeder for forstørrelse)

Ærgerligt, at vi ikke nåede hjem fra vores lille trip, inden konkurrencefristen udløb!
Men her kan vi så komme med en ny: Hvor var vi?
Nå - men vi havde en intens uge, hvor vi spillede 7 runder golf - det meste i godt vejr, men også et par stykker i regn, ja sågar thunderstorm!
Vi startede i Brande og Herning sammen med "rejseholdet" - og fortsatte med Karen Margrethe og Helge til Rinkenæs (Benniksgaard) og et bed&breakfast i Owschlag i Sydslesvig. Hyggeligt dansk sted.
Vi spillede tre baner og oplevede omegnen - helt over til Der Alte Hansastad Lübeck - og i vest til Friedrichstadt. Hele området kan anbefales til en historisk tur!
Vi sluttede med at deltage i vor hjemlige klubs matchtur til Skive og Løgstør Golfklubber. Her vandt Karen to gange.
Med kærlig hilsen Karen & Carsten

mandag den 4. august 2008

Konkurrencen er slut..

Hej P.W.vej 51!

Tillykke til de heldige vindere - alle var rigtige - var det uden snyd?
Gevinsten er lager øl så det må i vente på.....
Kærlig hilsen
Helene

søndag den 3. august 2008

Gert og Helenes feriekonkurrence














































Hej familie!
Så er vores ferie slut - vi havde en ualmindelig afslappende ferie, med godt vejr det meste af tiden, og mange gode oplevelser - og det kun i Jylland - jo jo det kan skam godt lade sig gøre.
Konkurrencen går selvfølgelig ud på, om i kan gætte hvor vi har været. Præmien har jeg ikke tænkt over endnu, det kunne måske være en "smagsprøve" af Gerts hjemmelavede øl.
God fornøjelse!
Kærlig hilsen
Helene

lørdag den 12. juli 2008

Tak forsidst

hej allesammen
ogsaa vi her fra Schweiz siger tak forsidst. Vi syntes ogsaa det har väret allertiders ferie. Sidste lördag ville Laila til Amden igen, hun mente I var der stadigväk, baade hun og Janik har nyt det. De er nu taget paa ferie i Wallis. Lidia og Karsten er taget en tur til Paris, det tager kun 4,5 timer fra Zürich, saa de to gamle sidder her tilbage og nyder regnvejret. Vi har lige nydt en
sild med snaps, desserten var lakrids. Vi takker mange gange for gaven som vi fik, det med spillet ändre vi, da alle vores venner kun har dog hovedet. Saa Werner og jeg er blevet enig om, at vi gerne istedet vil bruge pengene til en dagstur til Tirano (I) vi körer over Zürich , Chur, Albulapass,Engadin,Berninapass, Tirano. I faar enrejsebeskrivelse her i bloggen.
Kärlig hilsen Werner Mie

tirsdag den 8. juli 2008

Det ser ud til at være det samme vejr her ...



Sommer og sol afløst af torden og lynild - det kender vi efterhånden. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange lyn på så kort tid. Dette er fra i nat ...
KH CT