mandag den 30. juni 2008

Og endnu en fantastisk biltur




... denne gang til kanton Engadin. En panoramatur med bjergbane trukket af en wire op til 2.500 m. Via to pas: Flüela og Julier på 2.400 og 2.300 m.

Panorama med Sankt Moritz (klik for forstørrelse)

søndag den 29. juni 2008

Endnu en fantastisk vandretur


Vor rute gik nogenlunde som den røde streg. Langs en lodret bjergvæg.

Fra vort hovedkvarter startede vi på en vandretur, hvis mål var et lille sted ved søen, hvorfra vi kunne sejle til Weesen, som ligger på ruten til det selvsamme hovedkvarter. En tur nedad bjerget fra 1000 m til ca. 420 m over havet. Op og ned og op og ned. Det var en fantastisk tur - visse steder var det kun et skridt til højre, så var der et frit fald på 3-400 meter!
Det var en relativ hård tur for os danskere - men yngste schweiziske deltager på fem år (Leila) klarede den fint. Det samme gjorde Oskar på 11 fra Århus!
Godt - alle nåede velbeholdent frem til det lille spisested ved færgestedet, og vi blev mætte og fornøjede. Karen fik et ildebefindende, men er frisk igen.
Lige nu er der finale på storskærmen mellem Tyskland og Spanien, og vi har alle nogle schweizerfrank på højkant!
CT

Måååål til Spanien!

lørdag den 28. juni 2008

Det store familiebillede



Klik for forstørrelse!

Emilie savner mormor (og lidt morfar)

Hej alle i Schweiz,

vi følger næsten dagligt med i jeres skønne ferie. Er meget misundelige på den flotte udsigt i har dernede.......

Det er dejligt at kigge billederne af jer alle sammen, men Emilie mangler et af mormor. Hun savner hende og vi kan ikke finde hende på et dernede fra. Er hun mon med?????? Emilie spørger om det er hende, der tager alle billederne?????

Jeg har faktisk ikke noget overblik over hvem af familien, der er med dernede, så jeg kunne godt tænke mig et gigantisk, fantastisk gruppebillede.
Kan så specielle ønsker opfyldes??

Vi tager til Tordenskjoldsdage her til formiddag i gågaden og senere i aften, tager vi ned og ser det store slag på havnen.

På søndag sender vi Peter til København - han skal over og høre Bruce og E-Street i parken. Lige en ekstra ting for mig at være misundelig over!!!!!!!

Hygge og hils til alle

Emilie, Ane og Peter

PS. Emilie sender også en hilsen fra "den lille".


Undskyld, Emilie, men det var det eneste, jeg lige kunne finde!
Kærlig hilsen Carsten

fredag den 27. juni 2008

På løbehjul ned ad bjergsiden



I dag kørte vi i kortege - 5 biler - om på den anden side af det bjerg, vi bor på. Det var en tur på 76 km!
Men sikken tur. Det ene panorama afløste det andet! Da vi kom til Wildhaus, tog vi med svævebanen op til en lille restauration, og derfra gik vi så individuelle ture. Så var der dømt pause - og tid til en ristet pølse med fritter.
Slutteligt tog en del af selskabet på løbehjul(!) ned til det sted, hvor vi havde taget svævebanen op. Det var næsten som en skitur! Vi følte suset!

Og nu sidder vi så igen i vort dejlige hus - nogle spiller bold, nogle læser, nogle laver mad - og Ivan underholder som hyggepianist. I den ene stue er der indrettet et lille mediecenter - med ikke mindre end 5 pc'er og en storskærm! Det kører!
CT

(Klik for forstørrelse - og scroll sidelæns)

torsdag den 26. juni 2008

Rapperswil - Zoo og den gamle bydel


I dag var det de små individuelle udflugters dag. Nogle lavede en bytur til den gamle bydel i Rapperswil - andre tog til det specielle cirkus-zoo i samme by.
Og endelig var der nogle, der tog til Luzern.
Det var også dagen, hvor Johan og Christian ankom fra DK.
KH CT

Lyn og torden og fodbold



I aftes var der torden og en mængde regn. Det betød, at der blev sort skærm en del af tiden. Det var ikke populært! Men så kom værten ned og åbnede sin pc - og så kørte den igen. Et rigtig dejligt værtspar.
Susanne og Regin var i Basel, hvor kampen spilledes - og oplevede stemningen på gaden - sammen med tyskerne!

tirsdag den 24. juni 2008

Bjergvandring - badning





Tillykke med de 50 og 67

Hej alle alpegænger!
Først lykønskninger til de 2 fødselarer - 50 er da noget, men 67 en hel del mere, håber i bliver fejret med maner. Vi har stadig et møjvejr - i går stormede det voldsomt, så Sct.aften blev en kedelig affære mange steder.
Vi har drøn travlt på skolen, eksamen, demissionsfester torsdag og fredag, klasselokaler der skal tømmes, det er noget hårdt for sådan en som mig, jeg som altid har troet det var en loppetjans det pedelarbejde, det tror alle forøvrigt, men men sådan er det slet ikke, skal jeg lige fortælle jer.
Gert er ved at gøre sit arbejdsrum i stand, noget af et projekt, bare det at få det tømt, uha han har meget, han har lovet at tage en tur på lossepladsen med noget, men smide væk er ikke hans stærke side.
Vi var til familie-fest i weekenden ved Horsens, rigtig hyggeligt, men lidt koldt.
Sommerhilsen til jer alle - og fortsat god ferie.
Gert & Helene

En slapper-dag


Det går fortsat strygende med at nyde hinandens selskab - og pligterne er fordelt, madholdene sat og havens blomster mejet ned af vildfarende bolde!
I går morges kørte naboen gylle ud på marken - så nu lugter vi alle ens - ingen behøver at frygte for følgerne, hvis man skulle komme til at træde forkert!
De små staldfluer tælles i tusinder ...
Men ellers er det et fantastisk sted - med en spektakulær udsigt!
CT


I går hentede vi Susannes kæreste (og kollega) Regin i lufthavnen i Zürich.

mandag den 23. juni 2008

Flot bjergvandring


Søndag var familien på en fantastisk flot bjergvandring i området. Vi gik ned til landsbyen og tog med svævebanen op ad bjerget. Derfra gik vi en meget lang og til tider anstrengende tur - men med fantastiske panoramaer hele tiden.
Det var en anlagt sti - men den var nogle steder meget smal.

Undervejs fouragerede vi på en restaurant in the middle of nowhere.

Om aftenen var der fodbold på den nye storskærm, som værten monterede den dag, vi kom. CT

(Klik på billeder for forstørrelse)

lørdag den 21. juni 2008

Så er en stor del af familien samlet ...




... i Bienenheim, Amden,i kanton Sct. Gallen, Schweiz.
Bare et par billeder i første omgang - vi skal til at fejre Tor's 50-års dag!
Kærlig hilsen fra os alle.
Carsten

onsdag den 18. juni 2008

Den flyvende bedstemor satte gang i bloggen!

I går og i forgårs har det daglige besøgstal sat rekord med hhv. 28 og 30 besøg! Det normale er 5-8. Godt gjort, bedstemor!
KH Carsten

tirsdag den 17. juni 2008

Familieforøgelse

Hej alle,

ja vi har en mormor, der er lidt hurtigere på tasterne end de fleste (også på mobilen).

Så hun var først med den gode nyhed. Og vi er alle meget glade. Det er nu ved at blive virkeligt for Emilie. Hun kan i hvert fald se det på maven hos "tykke mor".

Det går helt forrygende med mig - jeg mærker praktisk talt ikke noget til graviditeten. Udover liv i maven.

Det her var længe ventet - det gik ikke lige frem efter vores ønskede tidsplan, men vi skulle vente på behandling på Dronninglund Sygehus. Det lykkedes i anden omgang, så det har været et drøjt år for os.
Det er en mærkelig fornemmelse, at der i ens liv ikke er overskud til andet end den ene ting. Det føltes som om at alt andet i ens liv gik i stå. Det kan kun blive kickstartet igen, når vi vidste, at behandlingen enten var lykkedes eller alle forsøgene var opbrugt.
Heldigvis lykkedes det, så nu er vi tilbage igen i vores eget liv. Det er dejligt.
Nu skal tiden bare lige så stille glide fremad - Emilie er meget tålmodig og interesseret i, hvad der sker.

Hilsen fra vores lille familie

Flot konfirmant












Vi er ikke så hurtige til at få lagt indlæg ind på bloggen her i det Midtjyske, men jeg vil da gerne lige vise jer en flot konfirmant fra den 18. april 2008. Som I sikkert har hørt, havde vi en helt fantastisk dag.
Lasse fik en tur til Barcelona af mig i konfirmationsgave, og den blev "indløst" fra den 2. - 5. maj. Som I kan se, sluttede vi af med en fodboldkamp mellem FC Barcelona vs. Valancia. Barcelona vandt i øvrigt kampen 6-0. Vi havde en helt fantastisk tur. Og jeg har en speciel hilsen til Christian fra Lasse: "Aab go home, siger jeg bare!!!!"

Hilsen Jane

mandag den 16. juni 2008

Se det på You Tube

Klik på overskriften.

søndag den 15. juni 2008

Karins modige himmelfart!


"Ih nej - det bliver rigtig sjovt"!

Tænk - at jeg kan få - denne skønne fyr - for mig selv - i omkring 30 minutter - uhm!!

Åh nej hvor er min mor!

Der er hun!


Uha hvor sejt!

Så er målet næsten fuldendt.


Yes !!


Landede vi ikke i flot stil?



Rigtig godt gået Karin!
Hilsen Helene



Så lykkedes det endelig for Karin at få glæde af den fødselsdagsgave, som hun slet ikke havde troet, at hun ville få - nemlig tandenspringet.
Alt forløb planmæssig og på meget betryggende måde.
Det var virkelig en oplevelse, som hun aldrig glemmer. Alle betænkeligheder blev overvundet, bl.a. p.g.a. tandemmasteren`s instruktion, intet skulle hun tænke på , bare gøre det der blev sagt!!! Og det gjorde hun så.
Karin siger selv..........
Det var super dog noget af det, især det frie fald gik hurtigt, 40 sek., det er ikke lang tid,og jeg nåede ikke at registrere det, men da skærmem foldede sig ud troede jeg at vi steg op!! Og så kom nydelsen jeg har set frem til, et svæv i den fri luft, --waw -- det var skønt og jeg kunne nå at se en masse og til sidst alle de spændte mennesker på jorden. Det var selvfølgelig alle mine kære (mand, børn, svigerbørn og Emilie)de glade givere samt Lene (fra Skovbhv. og hendes mand,)sidst men ikke mindst Helene og Gert var kommet, det var en dejlig overraskelse, men I skulle jo ha` haft et glas champagne bagefter,det snupper vi en anden gang. Nu kan jeg bare "Svæve" i mange dage og gå og nyde det...senere får jeg en dvd fra turen og så oplever jeg det igen.

lørdag den 7. juni 2008

EM 08


Bülach fejrer allerede den nye EM mester ! !

torsdag den 5. juni 2008

Fyrværkeri - og Open By Night


... i Frederikshavn. Heldigvis er jeg nu færdig med at tærske i den - men fyrværkeriet kan man da godt nyde!
KH Carsten

tirsdag den 3. juni 2008

Planlægning af schweizertur


I søndags havde familien Thomasen et lille planlægningsmøde i Lene og Klavs' nyerhvervede kolonihave.
Vi besluttede at køre fredag aften ved 20-tiden - og køre igennem, hvis børnene kan "holde til det". Ellers tager vi en overnatning et sted i Tyskland.

Mie og Werner har været på besøg i huset og har givet gode signaler: der er gode faciliteter, alt til køkkenet hørende, sendetøj minus linned - et lille fjernsyn og internetforbindelse.
Med kærlig hilsen Carsten