mandag den 21. september 2009

Dresden - Prag - Berlin turen.......





































Vel hjemme igen efter en tur til "Den gyldne stad".
Der er så mange indtryk, så turen er ikke bearbejdet helt endnu. Prag er et besøg værd, der sælges krystal og smykker overalt, man kommer langt for pengene - det er meget billigt for et
måltid mad.
Det er også en tryg by at besøge - ikke så mange lommetyve og tiggere.
Lidt af en stroppetur, tidlig op - afsted på udflugterne - mange af dem til fods - det rigtige fodtøj var meget vigtigt.
Vi var på to aftenturer - den ene aften blev en dame væk for os, men hun fandt da heldigvis tilbage til hotellet.
Vi måtte desværre efterlade et ældre ægtepar dernede, manden på 85 år fik problemer med vejrtrækningen, og blev indlagt på sygehuset, det var rigtig synd for dem, heldigvis kom deres datter derned.
Lidt hygge blev der da tid til med Karin og Gert - rejselederen gav os frikvarter en gang imellem - så der var mulighed, for at få nogle koruna brandt af, eller Skodadollars som de kalder dem.
På turen derned var det Dresden vi oplevede lidt, på turen hjem var vi et lille smut inde i Berlin.
Besøge tre storbyer, kan godt forvirre en lidt, det der med at huske det ene fra det andet, kniber lidt med alderen.
Det tager et par dage, at komme til sig selv igen, og få busrumlen ud af kroppen.
Vi er godt tilfredse med rejsen.
Kærlig hilsen
Gert og Helene

1 kommentar:

Bente og Ivan sagde ...

Det lyder rigtig spændende. Og flot er jo alle tre byer. Håber, du er frisk til endnu en bytur, Glæder mig. Vi ses.
k.h.
Bente