søndag den 25. april 2010

Det store familietræf i Sorring

Ejna havde billederne af dagens værter.
I dag var en stor dag. En livsbekræftende dag. En dag, hvor vi virkelig kunne hygge os under en veltilrettelagt fætter/kusinefest hos Børge på Hjørnet og faster/moster Lilly i Sorring.
Ovenikøbet havde de sørget for et skønt forårsvejr med høj sol og 17-18 grader!
Vi var ialt 33, som det fremgår af familiebilledet!
Der blev snakket i alle kroge, og mange minder blev genopfrisket.
Vi kunne se på hinanden og bekræfte hinanden i, at jo ældre vi bliver, desto mere kommer vi til at ligne vort fædrende eller mødrende ophav! Også i den måde vi snakker på!
Men det er der vist ikke nogen, der er særligt kede af.
Her er en stribe billeder, som evt. kan kopieres ved først at venstreklikke på dem - derefter at højreklikke og klikke på gem billede.
Kærlig hilsen
Carsten


PS: Var der ikke en, der tog et godt billede af faster Lilly - af en eller anden grund smuttede det for mig. Send det til ct@carsten-thomasen.dk.








Ingen kommentarer: