mandag den 5. oktober 2009

Familiebesøg hos faster Lilly



















Mandag den 28. september
havde Anne Marie bestemt, at hun ville besøge faster Lilly i Sorring, da hun nu var i DK. Det var længe siden sidst - og det var vi så en hel masse andre, der fandt ud af, at det ville vi også, så det blev til 16! Dog inklusive Børge og Harry og Meta og Gerda og Finn og Jytta og Knud Erik.
Det blev en fornøjelig eftermiddag, der begyndte med en dejlig frokost hos Lilly. Derefter en tur ud på Hjørnet hos Børge - i det gamle tinghus, som han har fikset gevaldigt op.

Derfra gik turen til kirkegården i Dallerup, hvor bedstemor og bedstefar, Hans og faster Nanna og Carl ligger begravet.
Dagen sluttede med kaffe og senere skrup-af-suppe hos Lilly. Det var rigtig hyggeligt.
Deltagere var: Mie, Bente & Ivan, Karin & Gert, Helene & Gert, Karen & Carsten, Børge, Harry og Meta, Jytta & Knud Erik, Gerda & Finn - og Lilly selv, forstås.

Vi fik også en lille snak om vore forfædre og -mødre. Vi har en slægtsbog på bedstemors side, men vi kunne ikke huske så meget om bedstefars familie. Lilly og Harry hjalp.
Den kommer så her - med visse forbehold, hukommelsen er jo ikke hvad den har været:
Bedstefars søskende:
Landmand Anders Thomasen og Mette, Sorring Skov, senere Toustrup st.
Landmand Thomas Thomasen og Kirstine, Toustrup Mølle,
Landmand Peder Pedersen, gift med bedstefars søster Thora, Røgen Hedevej,
Landmand Thomas Laursen, gift med bedstefars søster Anne Katrine, Galten,
Søster Ane Thomasen, husassistent, Sorring.

Det nye var, at vi blev klar over, at bedstefar hed Kristian KRISTENSEN Thomasen - vi vidste jo godt, at bedstemor også havde to navne, Ane Kirstine, født Laursen.

Det var lidt uklart, hvad bedstefars forældres efternavn var. Moderen hed Mariane og døde, da bedstefar var lille, faderen hed Kresten - men efternavnet er ukendt. De havde også Hjørnet i sin tid.
Med kærlig hilsen Carsten

1 kommentar:

helene sagde ...

Hej Carsten!
Tak for et godt indlæg, underligt at oldefars efternavn er smuttet, det kan der nok findes ud af.
Knus Helene