søndag den 22. november 2009

nu skal vi fortælle jer om ...... eller lidt om vores krydstogt:

Efter et par dage i New York med rundvisning på Manhatten, møde med bl.a. det pulserende liv på Broadway, 5. og 7. avenue og et kig på byggepladsen, hvor de to tårne stod, gik turen videre til Boston, hvor vi gik ombord på vores skib med kurs mod Den republikanske Republik.






Videre til Sct. Thomas, hvor der stadig er meget, der minder om dengang, Danmark ejede øen.
Næste stop var Sct. John Antigua, hvor vi gik/kørte 18 huller i 35 gr. varme.
Næste stop var Barbados, hvor vore forventninger om hvide strande holdt stik, men vi havde meldt os til en tur rundt på øen med besøg bl.a. på en tidligere sukkerrørsfarm og en rom-fabrik.







Så kom turen til Curacao, hvor vi lavede vores egen udflugt med lokal guide rundt på den skønne ø og sluttede af med en dukkert i det Caribiske Hav











Øen er delt af en fjord med denne store bro, som ses i baggrunden.

Havnen var ganske idyllisk, det er vores skib i baggrunden.










Og så kom vi til Aruba. En ø, jeg i hvert fald aldrig har hørt om før, men en rigtig dejlig ø, hvor vi ligeledes lejede en lokal guide til at køre os rundt på øen, som ikke er ret meget større end Mors.
Men også et rigtig dejligt sted.
Nu satte vi kursen mod fastlandet, nærmere betegnet Guatemala, hvor vi første gang stødte på Mayo-kulturen med dens mange shelters og gravpladser m.m. Meget spændende.
Desværre mistede vi en af vore rejsefæller her. Han blev skudt ved et hold up på den belgiske kirkegård, hvor han og en medrejsende var taget hen. Han døde senere på hospitalet.










Ivan og Anna Grete spiller shutler ombord på skibet.














Da vi kom til Belize mødte vi Maya-kulturen for alvor. Efter en lang tur i land med tenderbåde, da skibet ikke kunne lægge til kaj, steg vi ombord i busser, som fragtede os til et mayaområde med spændende seværdigheder fra mayacivilationen.









Så har vi lagt til kaj i Mexico. Vores nærmeste nabo var et Hollands krydstogt-skib. De er bare store. Vores var på 13 etager og vi boede på 11.
Der var 10-12 restauranter, teatersal med forestilling hver aften, casino med natclub, fitnes-center, golfudslagsbane, div. forretninger, 3 pools og mange mange andre muligheder for "underholdning".







Vi købte dem ikke!!!














Costa Maya i Mexico blev voldsomt ramt af orkanen Catrina. Vi lejede en golfbil og kørte lidt rundt på egen hånd. Overalt så huse ødelagt af stormen, vegetation ødelagt af saltvand men de er i fuld gang med genopbygningen.
Her havde vi også lidt tid til at nyde deres dejlige strande og få en snak med lokalbefolkningen.

Så havde vi en dag på havet, inden vi anløb havnen i New Orleans.
Her fik vi en rundvisning i de af Catrina ødelagte områder af byen. De er også her i fuld gang med genopbygning
men der mangler meget endnu. Vi blev inkvarteret i den franske bydel, som ikke var berørt af orkanen. I gåafstand fra Bourbon Street. Det uofficielle slogan her i jazzens fødeby er "let the good times roll" en livsnydermentalitet, som efter vores opfattelse ikke er så karaktisk for byen mere. Bourbon Street minder faktisk mere om Jomfur Ane gade - med høj høj musak -mange barer - og meget få steder, hvor man kunne høre jazz. Men vi fandt et par rigtig hyggelige steder.
Det ene sted fik vi jazzbrunch














Og her spiste vi en lækker middag med denne jazz-trio som underholdning.















Herefter havde vi en rigtig god hjemrejse, men der gik en uges tid, inden vi fandt ind i rytme og sovetid her i dejlige Danmark.
DE kærligste hilsner
Bente og Ivan
PS. Det er længe siden, jeg har lavet et indlæg med billeder, det faldt mig utrolig svært og tog meget laaaang tid, så det kan være, vi med jævne mellemrum skal have kursus igen!!




7 kommentarer:

Karen sagde ...

det var rigtig dejlig at høre om jeres tur og se billeder. Vi er spor misundelig!!!!!! for vi har haft et "strålende" vejr her i DK
Nu er det snart jul og den lyse tid kommer igen. KH karen

ct sagde ...

Flot reportage! Glæder os til at se/høre mere.
Hilsen Carsten

Karin og Gert sagde ...

Tak for en spændende beretning,og fine billeder, men det lyder da lidt uhyggeligt, at man sådan kan få en medrejsendende skudt.Var han gået for meget på degne veje ??
Kh
Karin

helene sagde ...

Hvor har jeg ventet længe på dette indlæg - ja det tager lang tid - og det der med placeringen, driller også mig hver gang, som om man ikke selv må bestemme.
Men sikke da en tur i har haft - det ser fantastisk ud - men det mord kunne i da godt ha´ undværet, vi hørte om det i dagspressen.
Er det ikke surt at vende hjem til al det drippe - drappe - dryp - og pludselig er det slut med al den luxus?
Kærlig hilsen
Helene

Mie sagde ...

Ja man kan se at I har oplevet en masse, detz kaan man jo leve läge paa.Neu Orleans kunne jeg ogsaa tänke mig at opleve.Har I da saa daarligt vejr, vi har op til 18°, i torsdags gik vi ud til lufthavnen med korte
ärmer. Denne weekend har vi Julemarked, men vejret er jo ikke lige til dette. I morgen kommer der vist en fönstorm, saa faar vi nok andert vejr.

Kärlig hilsen Mie

Mie sagde ...

Ja man kan se at I har oplevet en masse, detz kaan man jo leve läge paa.Neu Orleans kunne jeg ogsaa tänke mig at opleve.Har I da saa daarligt vejr, vi har op til 18°, i torsdags gik vi ud til lufthavnen med korte
ärmer. Denne weekend har vi Julemarked, men vejret er jo ikke lige til dette. I morgen kommer der vist en fönstorm, saa faar vi nok andert vejr.

Kärlig hilsen Mie

Mie sagde ...

Ja man kan se at I har oplevet en masse, detz kaan man jo leve läge paa.Neu Orleans kunne jeg ogsaa tänke mig at opleve.Har I da saa daarligt vejr, vi har op til 18°, i torsdags gik vi ud til lufthavnen med korte
ärmer. Denne weekend har vi Julemarked, men vejret er jo ikke lige til dette. I morgen kommer der vist en fönstorm, saa faar vi nok andert vejr.

Kärlig hilsen Mie