torsdag den 12. maj 2011













Hej alle, nu har jeg lært at tage billeder fra hard disk til computer og videre her til bloggen.

Så mangler jeg bare at kunne rotere billeder, uploade dem så de ligger ordentligt i indlægget på bloggen, kunne lave tekst omkring billederne og................. Det lærer jeg nok aldrig så derfor ser det sådan her ud - det var nemmere kun at have et barn......


Nå men lidt forklaring til billederne følger her.


Alba er ved at lære at hjælpe med at dække bord - det tager lidt overhånd, når der ikke er nogen, der styrer det. Hun kan nemlig selv nå tingene i skuffen og rykke den ud, kan hun også.

Hun styrer vuggestuen med hård hånd - er i hvert fald ikke bange for de store drenge, de må jo flytte sig, hvis de sidder der, hvor hun skal kravle eller gå.


Philip har fået sin allerførste slikpose nogensinde - den er han meget stolt af. Ingen tvivl om, at det smager godt.

Han er knap så kry i vuggestuen - synes i hvert fald, at det er træls, når de andre ikke er søde mod ham. Og herhjemme har han ikke fundet ud af endnu, at når Alba sidder i højstol - han står ved siden af for at snakke og hun så klasker ham en --- at han bare kan gå væk. Nej, hyle lidt og kalde på mor.

Vi har endelig fået en afklaring mht. Philip - efter 2 års kamp og en mulig afslutning fra børneambulatoriet, fik han endelig en henvisning til en børnefysioterapeut. Og så skete der noget - hun fik sat ting i værk og vi fik en ny gennemgående læge og svar på alle vores spørgsmål. Derudover fik vi en genoptræningsplan til kommunen, så nu står vi ikke alene med træningen af Philip. Det var bare dejligt, men lidt skræmmende, at når man har en diagnose, der ikke findes i systemet, så falder man ned gennem alle sikkerhedsnet.


Og Emilie - billedet er fra nytårsaften. Hun hygger sig i 3. klasse - er blevet meget glad for badminton efter springgymnastikken pga en brækket arm blev valgt fra. Hendes klasse skal lægges sammen til en større næste år - det bliver dejligt, så der er flere at vælge imellem, når man skal lege. Hun går og venter på, at de går igang med den nye skole i Frederikshavn, der kommer til at ligge en spytklat fra os. Den hun går på nu ligger 5 min. på gåben - men den nye vil kun være 3 min på gåben. Emilie og dovenskab længe leve......:-)

Og så er Emilie blevet "mormor" til 2 kaninunger - dem er hun bare så glad for. Og jeg er glad for, at de er ude ved hendes far:-)


Der kommer snart info om familietur - lejren er booket.

Hyg jer alle til vi snakkes ved.


Kærlig hilsen

Alba, Philip, Emilie, Ane og Peter

1 kommentar:

Bente og Ivan sagde ...

Dejligt at se og høre, hvordan det går hos jer. Hvor er det skønne billeder også selv om de vender forkert.
Her går det også fint. Har lige været i Korsør fra onsdag til søndag og passe børn. Mette og Claus var en tur i Barcelona. Dejligt at være sammen med Oliver og Mathias. Vi hyggede...
Kærlig hilsen
Bente og Ivan