tirsdag den 17. juni 2008

Familieforøgelse

Hej alle,

ja vi har en mormor, der er lidt hurtigere på tasterne end de fleste (også på mobilen).

Så hun var først med den gode nyhed. Og vi er alle meget glade. Det er nu ved at blive virkeligt for Emilie. Hun kan i hvert fald se det på maven hos "tykke mor".

Det går helt forrygende med mig - jeg mærker praktisk talt ikke noget til graviditeten. Udover liv i maven.

Det her var længe ventet - det gik ikke lige frem efter vores ønskede tidsplan, men vi skulle vente på behandling på Dronninglund Sygehus. Det lykkedes i anden omgang, så det har været et drøjt år for os.
Det er en mærkelig fornemmelse, at der i ens liv ikke er overskud til andet end den ene ting. Det føltes som om at alt andet i ens liv gik i stå. Det kan kun blive kickstartet igen, når vi vidste, at behandlingen enten var lykkedes eller alle forsøgene var opbrugt.
Heldigvis lykkedes det, så nu er vi tilbage igen i vores eget liv. Det er dejligt.
Nu skal tiden bare lige så stille glide fremad - Emilie er meget tålmodig og interesseret i, hvad der sker.

Hilsen fra vores lille familie

2 kommentarer:

ct sagde ...

Hej Emilie, Ane og Peter
Et stort tillykke herfra.
Vi var ikke klar over jeres genvorligheder, men vi kender dem fra vor egen familie - og hvilken lykke, når det lykkes!
Kærlig hilsen
Karen & Carsten

Bente og Ivan sagde ...

Et stort tillykke med den forestående familieforøgelse. Det var dog en glædelig nyhed, som vi ikke vidste I havde arbejdet på så længe. Vi er sikre på, at Emilie vil blive en rigtig god storesøster. Dejligt også at du, Ane, har det så godt med graviditeten. VI ønsker jer al mulig held og lykke.
De kærligste hilsner
Bente og Ivan