søndag den 29. juni 2008

Endnu en fantastisk vandretur


Vor rute gik nogenlunde som den røde streg. Langs en lodret bjergvæg.

Fra vort hovedkvarter startede vi på en vandretur, hvis mål var et lille sted ved søen, hvorfra vi kunne sejle til Weesen, som ligger på ruten til det selvsamme hovedkvarter. En tur nedad bjerget fra 1000 m til ca. 420 m over havet. Op og ned og op og ned. Det var en fantastisk tur - visse steder var det kun et skridt til højre, så var der et frit fald på 3-400 meter!
Det var en relativ hård tur for os danskere - men yngste schweiziske deltager på fem år (Leila) klarede den fint. Det samme gjorde Oskar på 11 fra Århus!
Godt - alle nåede velbeholdent frem til det lille spisested ved færgestedet, og vi blev mætte og fornøjede. Karen fik et ildebefindende, men er frisk igen.
Lige nu er der finale på storskærmen mellem Tyskland og Spanien, og vi har alle nogle schweizerfrank på højkant!
CT

Måååål til Spanien!

Ingen kommentarer: